DanishEnglishFrenchGermanNorwegianSwedish

Kontakt

 

Er du interesseret i at komme i kontakt med Looklab.dk, kan du kontakte os via mail eller pr. telefon.

Har du generelle spørgsmål kan du skrive til:
info@looklab.dk

Har du spørgsmål omkring mulighederne for annoncering, partnerskaber, sponsorater o.lign. kan du skrive til:
partner@looklab.dk

Du kan også kontakte vores salgsansvarlige, Christian Kruse, på:
ck@looklab.dk eller pr. telefon: +45 40 54 64 72

ønsker du at komme i direkte kontakt med én eller flere af bloggerne kan du skrive til dem på følgende emailadresser:

celine@looklab.dk
stine@looklab.dk
healthjunkie@looklab.dk
allthingsdapper@looklab.dk
theinsider@looklab.dk
rikkekroeger@looklab.dk
ella@looklab.dk
stylebyjosephine@looklab.dk
guldlog@looklab.dk
malsen@looklab.dk
fit4livin@looklab.dk
homesick@looklab.dk

Hvis du vil sende noget til os, er vores adresse: LOOKLAB, Allégade 12, baghuset, 1. sal, 2000 Frederiksberg.

De bedste hilsner
Looklab.dk

Luk

Om Looklab

Velkommen til LOOKLAB!

På Looklab.dk finder du nogle af Danmarks allerbedste mode- og livstilsblogs. Vi elsker mode, stil, shopping, skønhed, mad, musik, design, kunst og en masse andet - og det vil vi gerne dele! Derfor er vi gået sammen om at skabe et fælles univers, et slags konsortium, hvor vi hygger og deler med hinanden og alle jer, der sidder ude på den anden side af skærmen. Vi opdaterer døgnet rundt, 365 dage om året med alt fra brudstykker af vores liv, vores bedste mode- og skønhedstips til dugfriske reportager om trends, streetstyle og mode events in real time!

Har du ris, ros, spørgsmål eller forslag til forbedringer? Så send en mail på  info@looklab.dk.

Vil du høre om mulighederne for kommercielle samarbejder på Looklab.dk, så er du velkommen til, at kontakte os på partner@looklab.dk eller ringe til Christian Kruse på tlf. +45 40 54 64 72. Vi elsker samarbejder der er sjove for læserne, for virksomhederne og for os - og i fællesskab kan vi skræddersy den helt rigtige løsning.

Vores adresse er: LOOKLAB, Allégade 12, baghuset, 1. sal, 2000 Frederiksberg

Så ja - velkommen til Looklab, surf rundt og tag del i vores univers!

De bedste hilsner
Looklab.dk

Luk

BLIV LOOKLAB FRIEND

 

 
 

Regler og vilkår for Looklab Friends

Ved at tilmelde dig som Looklab Friend modtager du fremover Looklab's nyhedsbrev, LOOKLETTER. Dermed er du altid sikret de seneste nyheder, konkurrencer og en helt ny vinkel fra os på Looklab. LOOKLETTER udkommer hver 3. uge og vil være dér I kan se os fra helt nye sider!

Looklab kan også sende emails med sponseret indhold og vi lover (amar' og halshug), at vi kun vil sende relevant information til jer. Fx om spændende lagersalg, VIP-events eller tilbud fra butikker, forretninger og onlineshops. Spam has never been cool ;-)

Ved at oplyse dit telefonnummer når du registrerer dig som Looklab Friend, vil du fremover ved udvalgte lejligheder, modtage en sms. Servicen er helt gratis.

Husk! Du kan til enhver tid afmelde dig som Looklab Friend og dermed også nyhedsbrevet samt sms-servicen fra Looklab.dk gennem vores nyhedsbrev. Men vi håber, at du vil synes ligeså godt om Lookletter, som vi gør ;-)

Luk

Avalon Organics

Jeg kan godt lide simple produkter med simple ingredienser. Det giver god samvittighed og er godt for både hud, hår og ikke mindst sjæl.

Avalon Organics 1

Natural Living, der også var så søde at sende Badger Balms produkterne (læs anmeldelsen HER) for nogle måneder siden, og som hele familien bruger hver dag, har nu også sendt disse økologiske kvalitetsprodukter. Jeg kunne i hvert fald pludselig en dag, med glæde, hente en pakke på posthuset og det var ikke så lidt den indeholdte.

Nogle gange kan jeg godt blive overrasket over, hvor meget andre hudplejeprodukter koster, selvom de er fyldt med parfume og skadelige stoffer, og hvor lidt “sunde” produkter som Avalon Organics koster. Det giver ikke helt mening i mit hoved, men jeg klager da ikke, da det så ikke koster en halv arm at fylde op igen. F.eks. koster en stor håndsæbe 59 kr., shampoo og balsam 79 kr. stykket og en showergel 89 kr.

Avalon Organics 2

Produkterne jeg har modtaget ser I på billederne. Jeg er blevet beriget med både Volumizing Shampoo, Strengthening shampoo, Hand & Bodylotion, Lavender Handsoap og Grapefruit bodywash. Jeg bruger dagligt både handsoap (den er altså lige lidt mere luksus end den billige og udtørrende fra Rema1000), Hand & Bodylotion samt Grapefruit bodywash. Det skønne er, at intet udtørrer og det dufter ikke syntetisk. Det er simpelt og det virker. Shampooerne har jeg kun prøvet et par gange og de kan deres kram. Jeg er dog ikke god til Peppermint duften, som mit hår får af  Strengthening varianten. Faktisk kan jeg bedst lide, når mit hår ikke dufter af noget. Mærkeligt? Måske.

Avalon Organics 3

Avalon Organics ́ produkter er alle 70 % økologiske, hvilket er meget højt økologisk indhold i forhold til andre produkter. De er uden kunstigt tilsatte dufte, phthalater, hårde sulfater og parabener, hvilket jeg værdsætter. Derudover virker de godt og det kan altså være en kunst, at både lave “sunde” produkter, der samtidigt er effektive til en billig pris.

Avalon Organics kan købes i Helsekostbutikker landet over og i udvalgte Matas forretninger.

Hvad er jeres favorit mærke, når det skal være økologisk og uden skadelige stoffer men samtidigt virke godt?

Danica

// Produkterne er modtaget som gave, men det har aldrig været påtvunget, jeg skulle skrive om dem. Jeg skriver kun om dem, fordi jeg kan lide dem og de virker.

Følg Fit 4 Livin':

Fit 4 Livin' - bloglovin Fit 4 Livin' - bloglovin

INSTAGRAM

@fit4livin

Uden ord…

Ja, jeg er lidt stille herinde for tiden. Det er svært at sætte ord på hvorfor, men jeg forsøgte at gøre det i går på bloggens Facebook side med udgangspunkt i gårsdagens mest debatterede indlæg blogland. Jeg tror det bunder i, at jeg vokser mere og mere fra hele sundhedsverdenen, som vi kender den i dag. Det handler ikke om, at jeg føler mig usikker, har det dårligt med mig selv eller føler mig presset fra omverdenen. Det hander nok om, at jeg ikke deler den samme begejstring for træning og sund mad længere. Dermed ikke sagt jeg ikke træner eller spiser sundt – det gør jeg størstedelen af tiden. Jeg har nok bare ikke et behov for at dele det så meget længere.

Comwell 6

Men hvorfor så en blog? Ja, det er godt spørgsmål. Jeg startede den uden at have gjort mig nogle tanker om de budskaber man sender, de folk, der læser med og den påvirkning, det kan have. Jeg delte bare, hvad jeg kunne lide og det var en succes. Men med tiden kommer tvivlen og man sætter spørgsmålstegn ved sig selv. Hvorfor har jeg behov for at dele min træning? Hvorfor gider jeg dele madbilleder? Hvem gider læse om mit forhold til egen krop og hvor fedt synes min fremtidig arbejdsgiver lige det er, at jeg florerer rundt på nettet i stramt træningstøj eller undertøj? Hvad er meningen med en sundhedsblog egentlig? Er det ikke mega overfladisk og ligegyldigt? Er der seriøst nogen, der gider læse om hvad jeg spiste tidligere i dag eller hvad mine mål er? Er der ikke vigtigere ting i livet? Jo, for mig er der. Lige nu lever jeg for min familie og vores nye liv i København. Jeg drømmer om et arbejde indenfor det område, hvor jeg virkelig føler jeg kan gøre en forskel og hvor jeg hver dag glæder mig til at udrette ting. Jeg drømmer om, at fortsætte som et talerør for alle dem som har det rigtig svært eller har lyst til at dele deres kampe. Generelt set, at hjælpe folk til at nå et bedre sted i livet, hvor de føler sig glade og tilpas i egen krop.

Det er i dag mere unikt IKKE at blogge  end at gøre det – især om fitness, mad og træning. Der er så mange dygtige og uddannede folk ude i den sociale verden, der gør tingene til UG og skriver pisse godt. Det føler jeg ikke jeg kan eller har lyst til at hamle op med. Det er jo heller ikke interessant gang på gang at se de næsten samme udgaver af sunde desserter, træningsprogrammer, træningstøj – you name it. Jeg har dyb respekt for dem, der gider bruge deres tid på det. Jeg tror bare ikke jeg har mig selv med i processen længere, når jeg deler mit benprogram, mine resultater, min sunde mad. Der hvor jeg har en god fornemmelse er, når jeg blogger om de skønne oplevelser, jeg har haft med folk jeg holder af. Når jeg kan dele andres livsbekræftende historier. Når jeg prøver nye spændende ting i København. Når jeg drømmer om hvad fremtiden bringer. Rejser, velvære, oplevelser, lækker mad, personlige indlæg fra hjertet. Så jeg vil egentlig gerne, en gang for alle, tage titlen som “Sundhedsblogger” af mig. For det er jeg virkelig ikke længere. Nej, mit blognavn indikerer måske noget andet og det kan være jeg en dag ændrer det – men indtil da, så vil I ikke opleve noget mærkat herinde. Hvert et indlæg er skrevet med en god fornemmelse og måske tingene vil fortsætte som de har gjort den seneste måned? Måske vil jeg blogge mere, fordi jeg ikke længere føler jeg skal blogge om specifikke ting,  fordi det er dét folk vil læse om. Måske jeg vil blogge mindre, fordi jeg heller vil nyde fritiden med min familie og venner? Det vil fremtiden kun vise.

Og så var jeg vidst heller ikke uden ord alligevel ;)

Danica

Skår i glansbilledet #8

Der er ingen definition på ensomhed. Ensomhed er en subjektiv følelse og føler man sig ensom, ja, så er man ensom. Jeg er ikke ensom. Jeg har en fantastisk kæreste gennem 10 år, en stor flok fantastiske veninder og et godt netværk. Men jeg føler mig alene og det er også en ensom følelse. Alene fordi jeg ingen familie har. Jeg er det, som de fleste kalder en mønsterbryder. Jeg er i gang med en universitets-uddannelse, jeg ejer et hus, har god økonomi, laver frivilligt arbejde, er vellidt i mit netværk og er med andre ord en gevinst for samfundet. Alle glemmer bare, at mønsterbrud også har negative konsekvenser for mønsterbryderen.

Jeg har mistet min familie. Begge mine forældre lever stadig, men jeg ser dem ikke. De er og har altid været fyldt af egne behov, så vi børn blev der ikke taget mange hensyn til. Jeg har aldrig fået tæsk eller måtte sulte. Men jeg kender til livet som barn af forældre på kontanthjælp, forældre i fængsel, forældre der skifter partnere hele tiden, forældre der ikke har formået at skærme mod verden når det var påkrævet, forældre med misbrug og livet med mange flytninger, ingen ferier, et beskidt hjem, masser af røg og livet som den ”de andre ikke må lege med”. Når jeg er sammen med resten af min familie føler jeg mig ikke hjemme og de føler sig ikke hjemme sammen med mig. Jeg er blevet snobbet. Det er hvad der sker, når man rykker en socialklasse op og resten ikke følger med. Vi har simpelthen intet tilfælles ud over det blodes bånd.

Loneliness

Billede herfra.

Når man har levet i den socialklasse og rykker en op, så hører man ikke nogen steder hjemme. Jeg passer ikke helt ind med mine veninders kernefamilie-opvækst, deres forældres støtte og ressourcer og deres erfaringer med det gode liv. Eller i min svigerfamilie med lange akademiker-uddannelser bag sig. Al ordenligheden gør mig utryg, for i på mange måder er jeg så uordenlig. Det er svært at være sammen med andre og dele historier, for min historie gør mange utryg. Utryg, fordi den er så anderledes og utryg fordi det billede de har af mig, ikke stemmer overens med hvad jeg fortæller.

Min yngste bror er narkoman og har været det siden han var 15 år. Jeg er kun 5 år ældre, men de sidste mange år har jeg fungeret som hans eneste forældre, for heller ikke her har mine forældre kunne tilsidesætte egne behov for at hjælpe ham. Det har jeg i mange år gjort og det har kostet blod, sved og tårer, det presser grænser, både hos mig, men også hos min kæreste. Han har været hårdest ramt af vores forældres svigt og hver gang han går ned, så går en del af mig med ned. Jeg kan fysisk mærke hans smerte, for vi deler den på så mange måder.

I dag ved jeg ikke hvor han er eller hvordan han har det, for jeg er blevet nød til at give slip for ikke at gå helt ned. Jeg kan simpelthen ikke holde ud at se ham leve som han gør. I stedet har jeg en konstant pres fra den kugle af sort samvittighed, der nager i mit bryst. Når telefonen ringer fra et ukendt nummer mærker jeg hver gang frygten for hvad der kan være sket ham. Selvom jeg har god støtte fra både kæreste og veninder, så er jeg alene. Ingen af dem forstår helt hvordan det er, selvom de prøver alt hvad de kan. Jeg føler mig ikke som en kvinde på 27, men som en gammel dame, for jeg har været voksen i mange år. Den der grundlæggende tryghed og sikkerhed, som ens familie betyder, den har jeg ikke. I sidste ende har jeg kun mig selv. Så på trods af succes og gode relationer, så er jeg alene.