DanishEnglishFrenchGermanNorwegianSwedish

Kontakt

 

Er du interesseret i at komme i kontakt med Looklab.dk, kan du kontakte os via mail eller pr. telefon.

Har du generelle spørgsmål kan du skrive til:
info@looklab.dk

Har du spørgsmål omkring mulighederne for annoncering, partnerskaber, sponsorater o.lign. kan du skrive til:
partner@looklab.dk

Du kan også kontakte vores salgsansvarlige, Christian Kruse, på:
ck@looklab.dk eller pr. telefon: +45 40 54 64 72

ønsker du at komme i direkte kontakt med én eller flere af bloggerne kan du skrive til dem på følgende emailadresser:

sara@looklab.dk
celine@looklab.dk
stine@looklab.dk
healthjunkie@looklab.dk
allthingsdapper@looklab.dk
theinsider@looklab.dk
rikkekroeger@looklab.dk
ella@looklab.dk
stylebyjosephine@looklab.dk
guldlog@looklab.dk
malsen@looklab.dk
fit4livin@looklab.dk

Hvis du vil sende noget til os, er vores adresse: LOOKLAB, Allégade 12, baghuset, 1. sal, 2000 Frederiksberg.

De bedste hilsner
Looklab.dk

Luk

Om Looklab

Velkommen til LOOKLAB!

På Looklab.dk finder du nogle af Danmarks allerbedste mode- og livstilsblogs. Vi elsker mode, stil, shopping, skønhed, mad, musik, design, kunst og en masse andet - og det vil vi gerne dele! Derfor er vi gået sammen om at skabe et fælles univers, et slags konsortium, hvor vi hygger og deler med hinanden og alle jer, der sidder ude på den anden side af skærmen. Vi opdaterer døgnet rundt, 365 dage om året med alt fra brudstykker af vores liv, vores bedste mode- og skønhedstips til dugfriske reportager om trends, streetstyle og mode events in real time!

Har du ris, ros, spørgsmål eller forslag til forbedringer? Så send en mail på  info@looklab.dk.

Vil du høre om mulighederne for kommercielle samarbejder på Looklab.dk, så er du velkommen til, at kontakte os på partner@looklab.dk eller ringe til Christian Kruse på tlf. +45 40 54 64 72. Vi elsker samarbejder der er sjove for læserne, for virksomhederne og for os - og i fællesskab kan vi skræddersy den helt rigtige løsning.

Vores adresse er: LOOKLAB, Allégade 12, baghuset, 1. sal, 2000 Frederiksberg

Så ja - velkommen til Looklab, surf rundt og tag del i vores univers!

De bedste hilsner
Looklab.dk

Luk

BLIV LOOKLAB FRIEND

 

 
 

Regler og vilkår for Looklab Friends

Ved at tilmelde dig som Looklab Friend modtager du fremover Looklab's nyhedsbrev, LOOKLETTER. Dermed er du altid sikret de seneste nyheder, konkurrencer og en helt ny vinkel fra os på Looklab. LOOKLETTER udkommer hver 3. uge og vil være dér I kan se os fra helt nye sider!

Looklab kan også sende emails med sponseret indhold og vi lover (amar' og halshug), at vi kun vil sende relevant information til jer. Fx om spændende lagersalg, VIP-events eller tilbud fra butikker, forretninger og onlineshops. Spam has never been cool ;-)

Ved at oplyse dit telefonnummer når du registrerer dig som Looklab Friend, vil du fremover ved udvalgte lejligheder, modtage en sms. Servicen er helt gratis.

Husk! Du kan til enhver tid afmelde dig som Looklab Friend og dermed også nyhedsbrevet samt sms-servicen fra Looklab.dk gennem vores nyhedsbrev. Men vi håber, at du vil synes ligeså godt om Lookletter, som vi gør ;-)

Luk

Kategori » Travel «

Rejsen til Amerika

Vi har virkelig snart behov for at rejse væk. Oven i alt det stress en flytning medfører, og så endda til den anden ende af landet, trænger vi alle til at komme væk. Normalvis er vi ude at rejse hvert år, men indtil videre har vi ikke været afsted alle tre. Jeg drømmer om USA, da USA har en helt speciel plads i mit hjerte. Houston, Texas er vores andet hjem og vi var også afsted sidste år med Sylvester, der dengang kun var 5 måneder. Det gik overraskende smertefrit og vi havde den bedste ferie.

Jeg kan ikke engang huske om jeg delte billeder fra dengang? Jeg tror det ikke, da vi desværre kom hjem til en masse trælse ting, der skulle ordnes og bloggen stod stille længe. Texas og Sydstaterne er dog fantastiske og heldigvis har jeg familie derovre, så det er dejligt nemt at besøge.

I kan også læse om vores rejseoplevelser på denne gode blog, der næsten lige har interviewet os :)

MEN i år overvejer vi at besøge en anden by, da hverken Rasmus eller jeg har besøgt andre steder. Det skulle være så sundt at prøve noget nyt, selvom jeg elsker Sydstaterne og den venlige mentalitet. Vi snakker faktisk lige nu om både New York og Chicago. Måske allerede om snart. Sylvester skal selvfølgelig med og jeg anser generelt alle amerikanske stater som værende børnevenlige eller er jeg forkert på den? FDM Travel udbyder i den forbindelse både flybilletter, hotel, billeje, forsikring og pakkerejser til hele USA. Jeg kan personligt godt lide, når det hele er samlet og det er en dansk kvalitetsudbyder, som står bag, så man er sikret alt forløber perfekt.

Vi har hverken råd eller tid til at noget må gå galt med en lille en. Vi vil bare gerne koncentrere os om at nyde vores ferie. FDM er heldigvis også Danmarks største udbyder af rejser til USA, så der er nok rejsemål at undersøge og så er det endda til gode priser. Hvis Sylvester bare havde været lidt ældre havde vi taget en kør-selv-ferie derovre, men det må vente nogle år. Nu tilbyder de heldigvis ikke kun kør-selv-ferier, så mon ikke det bliver en storbyferie i denne omgang?

Eksempelvis har de tilbud på fly og hotel fra 5725 kr. i alt. Så er det pludselig ikke dyrere end at tage på charterferie og jeg forstår godt at så mange vælger at tage turen over atlanten, så gode som priserne er i dag. Og shopping, mad og hotel er bare billigere end mange europæiske byer. Jeg går altid amok i NIKE, da priserne er helt i bund og der er outlets over alt. Nike Free til 150 kr. er ikke noget sjældent syn.

I kan læse mere om FDM’s rejsemål i USA og mulighederne lige HER. Man behøver ikke være medlem for at købe en rejse der.

Kan I anbefale et sted i USA vi skal overveje? Det må også godt være andet end NY, Washington, Chicago etc.

TRANSLATION: We are considering visiting New York or Chicago but where should we go with our little son? We have been to Houston, Texas several times since we have lots of family living there but this time we are ready to try something else. Do you have any tips?

Danica

Sponsoreret af FDM Travel.

Visiting Wagrain, Austria #3

Søndag var sidste dag i Wagrain – desværre. Læs første indlæg HER og andet indlæg HER. Derfor skulle vi også have mest muligt ud af den. Natten til søndag havde vejret dog skiftet 180 og vi vågnede op til kraftig sne, minusgrader og blæst. Lidt en kontrast til lørdagens forårsvejr. Vi valgte derfor at besøge den nærliggende by, Kleinarl, der ligger lige siden af Wagrain. Der er nemlig den smukkeste sø og sti rundt om, og er en meget populær attraktion om sommeren. Det var dog også en fantastisk oplevelse om vinteren. Sneen gik os allerede til knæene og det sneede stadigvæk helt vildt. Der var is på søen og vi var de eneste, der havde bevæget os ud på en gåtur.

Jeg synes egentlig det var skønt, at vi også oplevede Østrig indhyllet i sne. Det var lige før man kom i julestemning igen, når man bevægede sig rundt i winter wonderland. Jeg mindes ikke jeg nogensinde har set så meget sne, og det er alt sammen faldet på få timer.


Planen var, at vi skulle op og se snow volleyball turnering bagefter. Det foregik helt oppe i toppen af løjperne men desværre var det meget koldt og blæsende deroppe. Så vi kørte i stedet rundt i lifterne og nød udsigten. Der er virkelig sket noget med lifter siden jeg sidst var på skiferie. Det er jo en hel attraktion i sig selv. I dag er der også en stor lift mellem de to bjerge, så man slipper for at skulle transporteres frem og tilbage i bus eller bil, hvis man også vil stå på ski på det andet bjerg. Vi droppede dog skiene, da det slet ikke var til med alt den fygning.


Derfor havde vi også masser af tid til at besøge (nøgen) spaet ;) Hold nu op det var lækkert.  Det sneede jo stadigvæk kraftigt, og det gjorde til en helt speciel oplevelse at sidde i deres opvarmet udendørspool. Derudover havde de adskillelige saunaer, infrarødt lys, aroma sauna, dampbade, opvarmede liggestole, kæmpe indendørspool, massagebehandlinger og en juice- & vitaminbar for at fuldende det hele. Vi brugte flere timer der, og jeg ærgrede mig over vi ikke havde taget derned før. De nøgne mennesker vænnede man sig til.  Jeg tror, som en læser pointerede, at vi med badetøj faktisk var de, der skilte sig mest ud. Det eneste jeg savnede var længere åbningstider. Det kunne være rart at besøge det efter aftensmaden eller formiddag, men de holder kun åbent 14.30-20.00.



Vi fik også spist en lækker frokost i deres loungebar. Menuen stod på carpaccio og gullasch suppe. Dertil irish coffees og varm kakao. Om aftenen nød vi endnu en lækker treretters og sluttede selvfølgelig af i loungebaren med kaffe & Bailey, drinks og afslapning inden vi skulle pakke vores kuffert og sove få timer. Faktisk sidder vi lige nu på flyveren med kurs mod Billund og det har været en laaaaang morgen. Vi skulle allerede op kl. 03, for at nå vores fly. Og inden da skulle vi lige køre i snestorm i bjergene. Det var ikke spor sjovt! Der er jeg alligevel glad for flade Danmark med sporarisk snefald.



Vi har dog haft den bedste tur og virkelig fået øjnene op for Østrig, og mere specifikt Wagrain. Det er, i sammenligning med tilsvarende steder, ikke nært så dyrt at tage til. Det vil ikke koste mere end en charterferie og der er så meget andet at lave end at stå på ski. Jeg kunne sagtens have klaret en uge, og de fleste hernede er her også i længere tid. Mad skal man ikke tænke på, da det er med i prisen og priserne på bjergene og de nærliggende restauranter er ikke i nærheden af at være så dyre, som man har hørt fra andre steder. Det samme gælder skileje og liftkort. Faktisk syntes jeg alle priserne var fair.

Det er jo værd at tage i betragtning ligegyldigt om man er en familie, en gruppe unge mennesker eller et kærestepar. Wagrain har det hele.

På gensyn Wagrain.

TRANSLATION: Another day has passed in Wagrain, Austria. Sunday was our last day and the snow arrived very quickly. We went for a walk at the nearby lake. It was so beautiful both in the summer and winter time. Later we went to the snow volleyball tournament and later at the spa at the hotel. A wonderful day with lots to do and good local food. We have fallen in love with this place and can’t wait to go back with our son. Read more about Wagrain HERE

Signature

Visiting Wagrain, Austria #2

Endnu en dag i skønne Wagrain er overstået. Lørdagen bød på lækker morgenmad, skiløb, lokale madoplevelser, vandland, spa og lækre cocktails i hotellets bar. Hvad mere kan man bede om?


Vi mødtes med Sonia fra turistbureauet kl. 09 i receptionen, da vi skulle op på ski og hun gerne vil vise os rundt samt fortælle lidt om stedet. Super hyggeligt og interessant. Liftturen op ad bjerget er noget så smuk og vejret var over alle forventninger. Høj solskin og 10 grader. Næsten for varmt til alt skitøjet men sneen var perfekt. Man holder jo ofte pauser undervejs, og vi besøgte derfor baren & restauranten, Hachau Alm. De fleste kender dog stedet som ”Hans i hullet”, der i dag styres af Franz. Franz er en skøn personlighed, der gerne giver alle der kommer forbi et stort kram. Derudover slipper du ikke for hans populære snaps og du kan IKKE takke nej, selvom du har lyst ;) Kl. 10.30 havde vi derfor allerede fået vores første snaps og det var altså ikke en lille snaps, tværtimod. Men humøret var højt hos os alle, som I kan se på nedenstående billede. Personligheden, stemningen og omgivelser er ikke til at tage fejl af. Det hele er så gennemført Østrigsk og lige som det skal være. Skøn start på en strålende dag.


Efter mere tid på ski, hvor vi blev tilknyttet en sjov og venlig dansktalende instruktør, stod den på lokal mad i endnu en hytte på løjperne. Jeg fik en populær Tyroler biksemadsret og selvfølgelig skulle vi have øl til. Man er jo ikke i Østrig for sjovt!

Efter en begivenhedsrig formiddag valgte vi at besøge det populære spa/vandland, Wasserwelt. Det ligger 10 min.’s gang fra hotellet. Selve omgivelserne henvender sig meget til familie og børn, selvom der både er sauna, dampbade, udendørspool, massage m.m. Det skyldes vandlandsdelen. Vi gik derfor tilbage til barndommen og var i vandrutsjebanen MANGE gange. Jeg havde helt glemt hvor sjovt det kan være. Det koster ikke ret meget at komme ind (faktisk er det gratis for alle, der bor på Sporthotel Wagrain) og klart et besøg værd, hvis man har brug for et lille afbræk fra skiløbet. Vi har endnu til gode at prøve spaet på hotellet. Oplevelsen fra fredag sidder stadigvæk i mig, men i morgen skal det sket. Måske jeg ender med at forstå deres nøgenhed og bringer en ny trend med hjem til Danmark?



Alt vores skitøj er fra webshoppen Blacksnow. Læs vores anmeldelse af tøjet HER

Aften blev endnu engang brugt i hotellets restaurant. Efterfølgende tog vi ned til hotellets bar. Bar- og loungeområdet står i skarp modstand til det stemningsfulde hotel, da denne del er meget moderne ala New York/Dubai stil. Udenfor er der en kæmpe balkon med udsigt over bjergene. Jeg kunne sidde her hele dagen med mine Irish Coffees og kigge på den smukke udsigt. Det er altså et fantastisk landskab hernede.

I dag står den på hiking i bjergene, snow volley ball (!!!), spa og måske lidt mere ski. Der er dog uventet faldet enormt meget sne og snestorm, så måske vi skal ændre lidt i planerne. Vi tager jo hjem i nat, så vi skal tidligt i seng. Jeg er dog allerede solgt på stedet og næste år skal vi tilbage hertil med Sylvester. Måske jeg endda kan lokke min mor og far med?

Signature